Mine b¿rn skal selv opdage den spirituelle rigdom

 

Kristlig Dagblad 28.10.2011

 

Tim Pallis

 

I Zenbuddhismen er det vigtigt at forstŒ, at man ingen fortjeneste fŒr af sit engagement, men at man er modtager af alt. Livet er en nŒdegave, lige meget om det gŒr godt eller skidt, skriver Tim Pallis Foto: Vibeke Toft

 

Vi taler ikke om religion i familien, for jeg ¿nsker ikke at pŒdutte mine b¿rn min egen livsopfattelse, skriver den zen buddhistiske forfatter Tim Pallis

 

Den buddhisme, som jeg tilslutter mig, er Rinzai zen buddhismen, som kom til Japan fra Kina i 1200-tallet. I denne form for buddhisme er der ingen Gud og skaber. En af mine mange zen l¾rere i Japan har sagt:

 

"Gud er menneskets opfindelse. Derfor er Guds natur blot et mindre mysterium. Det dybe mysterium er menneskets natur."

 

I zen buddhismen kaldes det Buddha-naturen.

 

Zen buddhismen har ingen tro i kristen forstand, men der er en spirituel l¾ngsel efter at realisere Buddhanaturen. Zen er derfor en spirituel ateisme.

 

Zen buddhismen peger pŒ den menneskelige natur

 

Jeg har praktiseret zen buddhistisk meditation i mere end 40 Œr. I 1969 rejste jeg til Japan for at l¾re zazen, siddende meditation. Siden har jeg bes¿gt Japan mange gange og forts¾tter min tr¾ning i zen hos forskellige zen mestre i templer og klostre.

 

Det er et livslangt engagement, som i virkeligheden kr¾ver ens opm¾rksomhed minut efter minut, dag og nat, Œr efter Œr. Det holder aldrig op.

 

Lige sŒ l¾nge som jeg har praktiseret zen dagligt, har jeg v¾ret gift med min japanske kone, som jeg traf f¿rste gang, jeg bes¿gte Japan. Jeg har haft fast arbejde pŒ Det Kongelige Bibliotek i 32 Œr, og vi har en s¿n sammen. Jeg har sŒledes levet et ganske almindeligt stabilt familieliv i hele den tid, hvor jeg har helliget mig studiet af zen buddhismen.

 

Zen har f¿lgende korte og klare bekendelse:

 

En s¾rlig formidling uden for skrifterne

Ikke afh¾ngig af ord og begreber

som peger direkte pŒ bevidstheden

At se sin egentlige natur og blive en buddha.

 

Zen buddhismen er i virkeligheden en monastisk religion med klostertr¾ningsskoler for munke. Men mange smŒ zen templer er i dag familieejede uden statsst¿tte. De lever derfor af turistbes¿g og begravelser. Familiens ¾ldste s¿n skal overtage forretningen efter sin far, som er abbed.

 

Religion er ikke et samtaleemne i familien

 

BŒde min kones og mine for¾ldre var ateister. Vi er begge opdraget af historikere med et kritisk syn pŒ religion. Min kone har ingen religion, og jeg plejer at svare den, der sp¿rger, om jeg er buddhist, at det er jeg, hvis man kan v¾re det.

 

I buddhismen er der intet "selv," og at objektivere sig selv pŒ den mŒde er dualistisk og ikke s¾rlig buddhistisk. Jeg opfatter ikke mig selv som troende. Men det engelske ord "faith" giver stor mening i mods¾tning til "believe."

 

Alligevel spiller zen en betydelig rolle i mit familieliv, men det er der vist ingen, der ved. Det taler vi nemlig aldrig om hjemme, for min kone har slet intet forhold til det. Men hun har reelt accepteret, at jeg dagligt bruger en time til at praktisere zen.

 

Mine b¿rns opdragelse er ikke pŒvirket af religion

 

Min tilslutning til zen buddhismen har ikke haft opdragelsesm¾ssig indflydelse pŒ de v¾rdier og traditioner, som min s¿n og nu b¿rneb¿rn tager med sig.

 

Jeg har absolut intet ¿nske om at indlemme dem i mit eget spirituelle liv. De skal nemlig selv have lov til at opdage den rigdom, der er ved at engagere sig i et spirituelt liv. De ved godt, at jeg har et Œndeligt liv, men da jeg ikke pŒdutter dem min livsopfattelse, f¿ler de sig frie til at opfatte det som noget kuri¿st ved mig.

 

Livet er en nŒdegave

 

NŒr det er sagt, sŒ skylder jeg de kristne l¾sere at uddybe den menneskelige side af buddhismen, som er bedst formuleret i de fire l¿fter, man som buddhist s¾tter sig i livet. Hver dag fremsiger man disse l¿fter pŒ samme mŒde, som man fremsiger "Fadervor."

 

Levende v¾sner er ikke afgr¾nselige - de b¿r befris.

Mentale og emotionelle hindringer er ikke sv¾kkede - de b¿r afvises.

D¿rene til dharmaen kan ikke t¾lles - de b¿r kendes.

Buddhas vej er uforlignelig - jeg b¿r forblive pŒ den.

 

Denne overs¾ttelse er tilpasset en betydningsfuld lutheransk gerundiv, som jeg synes er bedre end den traditionelle overs¾ttelse, som siger: "Jeg lover" at befri, afvise, kende og forblive.

 

I zen buddhismen er det vigtigt at forstŒ, at man ingen fortjeneste fŒr af sit engagement, men at man er modtager af alt. Livet er en nŒdegave, lige meget om det gŒr godt eller skidt.